City Maps 2Go, den bedste app med offline kort til storbyferier

citymaps 2go storbyer

Jeg har aldrig været, og bliver nok aldrig, en haj til at finde rundt i byer, hverken med et fysisk kort eller Google maps. Jeg kan stå og kigge på Google maps på min telefon, velvidende hvor min destination på kortet er, og gå i den modsatte retning af hvor jeg skal hen – hvis ikke der er en pil der indikerer hvilken retning jeg kigger i.

Til mit forsvar er jeg markant bedre til at huske hvilken retning jeg kom fra, ud fra visuelle indtryk 😉

City Maps 2Go er min redning

citymaps2goDa jeg kørte rundt i Irland med min veninde introducerede hun mig for City Maps 2Go, som vi primært brugte i Dublin, og siden da har den været min foretrukne rejse-app – for den er intet mindre end genial.

Jeg har siden da brugt den i bl.a. Oslo, Bergen, Funchal og Berlin, og det virker upåklageligt hver gang.

 

Fordele ved app’en

  • Offline kort der viser hvor du er og hvilken retning du kigger i
  • Mulighed for at lave lister (f.eks. “seværdigheder” eller “spisesteder”) med pins på kortet
  • Muligheden for at pinne alt på din vej, så du kan finde tilbage – ret smart at pinne sit hotel f.eks.
  • Mulighed for at læse artikler (som du downloader via app’en) omkring seværdigheder og lignende.
  • Gratis og pro version (med/uden reklamer)
  • Ubegrænset antal kort – dvs. du kan downloade kort til flere hundrede storbyer i verden
  • Du kan slå generiske termer som spisesteder, seværdigheder, museer og lignende op i appen (uden internet), og den viser hvor de er og hvor langt der er til dem.

citymaps2go

 

Da jeg først købte app’en betalte jeg ca. 39 kr for pro versionen, for dengang kunne man nemlig kun downloade 5 kort med gratis-versionen. I dag har de dog ændret det så både pro og gratis brugere har ubegrænset antal kort, den eneste forskel er om der vises reklamer eller ej.

Det eneste man skal huske er, at downloade kortet på forhånd – i hvert fald hvis man er et sted hvor forbindelsen ikke er super fantastisk. Det tog mig en lille dag på Madeira at hente Funchal kortet, fordi forbindelsen var så dårlig.

Denne app får altså mine varmeste anbefalinger, og jeg synes du skal give den et forsøg hvis du er træt af at glo på Google maps, eller brochuren med kort i man aldrig kan folde korrekt sammen igen. 😉

 

Download City Maps 2 Go til iOS og Android.