En dag i Malmø

kungsparken i malmø

Hvem vidste, at der på den anden side af broen ligger en af skandinaviens mest fantastiske byer?

Jeg gjorde i hvert fald ikke.

Mine svenske erfaringer kan tælles på en hånd, og formålet med de ture har primært været gennemkørsel. Så kort sagt, så ved jeg ikke en hujende fis omkring Sverige, udover at jeg er død misundelig på deres natur 😉

En forårsdag sidste år havde vi fået billetter til Cirque du Soleil i Malmø, og derfor valgte vi at tage tidligt derover og opleve byen. Vi kunne uden problemer have brugt flere timer på at vandre rundt, for der er virkelig meget at se – og meget natur at nyde.

malmø centrum

I mine øjne har Malmø den perfekte kombination af natur og by (altså, næst efter Funchal på Madeira).

Gamle bygninger, vand, fyrtårne, blomster, tulipanfestival, parker, både .. Puha, denne by har virkelig det hele, og det føltes lidt som at være en del af en Astrid Lindgren historie når man går igennem Kungsparken 😉

Som skrevet kunne vi uden problemer have brugt mere tid i byen. Der var meget mere at se og opleve end vi lige nåede, og jeg glæder mig derfor allerede til at vende tilbage til Malmø igen.

Vil du have ideer til hvad man kan se i Malmø kan du besøge Malmotown.com, og få en masse gode forslag.

malmoe by
Malmø stad

sevaerdigheder i malmoelyseroedt trae i malmoe

gader i malmoe
Se lige hvordan naturen har fået lov til at leve i gaderne

Gamla Stan

Den gamle bydel i Malmø er fyldt med tudse-gamle bygninger, unikke detaljer, masser af farver og skæv arkitektur. Jeg var imponeret over renligheden i Malmø, som slet ikke kan sammenlignes med København hvor der er skrald over det hele.

Ingen grafitti eller skrald, og folk kan rent faktisk bo i stuelejligheder uden at blive genereret. Det lader til at svenskerne har lidt højere ansvarsfølelse over for deres by end mange Københavnere har.

gamla stan i malmørestaurant i malmøtexas longhorn kanalgatan malmø

Vi spiste vores frokost på restauranten Texas Longhorn i Kanalgatan. Det var rigtig lækker mad til fornuftige priser.

gamla stan i malmø Gamla stan Malmø

 

Kungsparken

Det skal siges at jeg på forhånd intet vidste om Malmø, og derfor heller ikke kendte noget til nogle parker. Så det var ganske heldigt at vi fandt Kungsparken på vores vej.

Vi gik og beundrede de gamle bygninger i Gamla Stan da vi pludselig kom ud til en større vej, hvor der på den anden side lå hvad der lignede en have. Jeg går aldrig glip af chancen for at se en have, og det viste sig heldigvis at være en stor, smuk park 😉

den gamle mølle i malmø
For enden af vejen er Kungsparken

Kungsparken er ganske stor, og rummer både en større å med mulighed for at sejle i båd, en gammel mølle, tulipan festival og store grønne arealer. Det er tydeligt at det er en oase midt i byen hvor folk kommer for at slappe af, og nyde naturen.

Særligt i Kungsparken er Astrid Lindgren følelsen stærk: de små ællinger i søen, den gamle mølle, det hvide hegn og unge mennesker der slapper af på et bådbro. Ganske enkelt fantastisk 🙂

kungsparken i malmøSommer i kungsparken Å i kungsparken Malmø stad

 

Sådan kommer du til Malmø

Det er ganske hurtigt og let at komme til Malmø, særligt hvis du bor tæt på København hvor togene går direkte. Det tager ikke mere end en halv time fra Københavns Hovedbanegård, og så havner du direkte i Malmø centrum. Togene går den anden vej hver time (hvis ikke flere gange i timen), så du skal ikke være bange for at strande i Sverige – selvom Malmø ikke er det værste sted at havne hvis du spørger mig 😉

Vi kørte på en familiebillet der sparede os nogle penge. Det kan være værd at undersøge de forskellige billetmuligheder hvis I er flere der vil en tur over sundet.

 

Har du nogle forslag til, hvad man bør opleve i Malmø?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *