På tur i Geiranger & Hellesylt

Skyhøje bjergtoppe, smukt blåt vand, fjeld, vandfald og masser af grønne, frodige træer. Det er nogle af de ting der gør, at Geirangerfjorden er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Da vi i juli tog på krydstogt i Norges fjorde, var Geirangerfjorden et af de helt store højdepunkter. Jeg havde i årevis ønsket at se de Norske fjorde, så det var fantastisk at det endelig faldt på plads.

norske-veje

norsk-bjerg

Ankomst til Geiranger

Vi ankom med krydstogtskibet til Geiranger tidligt om morgenen. På grund af skibets størrelse kan det ikke lægge til kaj, og alle 1500 gæster ombord på skibet skal derfor transporteres i mindre både fra skibet til land. Det er selvsagt en proces der tager lidt tid.

Vi havde bestilt en heldagstur der ville tage os fra Geiranger til Hellesylt, hvorfra vi ville sejle mod Flåm sidst på dagen.

Selve turen var den dyreste man kunne vælge (For andre der rejser med MSC Sinfonia og er interesseret, hed turen “Transfer from Geiranger to Hellesylt”) over 1000 kr per mand. Med i den pris var der selvfølgelig turen rundt i bus samt en 3-retters menu til frokost på Grottli Fjellhotell.

Jeg stejlede først lidt over prisen, men min erfaring siger at det bedre kan betale sig at bruge de ekstra penge på den oplevelse, fremfor at fortryde senere.

 

Nogle af højdepunkterne på udflugten:

  • Dalssnibba
  • Djupvatnet
  • Grottli Fjellhotell
  • Hjelle
  • Jostedalsbreen
  • Stryn kommune

Vi fik desværre ikke udleveret et kort over dagens rute, eller en oversigt over højdepunkterne, så jeg har formentlig overset nogle steder og ‘seværdigheder’ som jeg ikke kender navnet på.

 

Masser af tåge i Geiranger

Da jeg gik op på dækket om morgenen hvor vi sejlede inde i fjorden, blev jeg mødt af en tyk, tung tåge der hang over skibet på en eventyrlig måde. Samtidig kunne man se de enorme bjerge der tårnede sig op på begge sider af fjorden, uden at kunne se toppen på dem. I højtalerne blev Vivaldi’s Fire Årstider blæst ud – det gav en helt speciel stemning i dette storslåede landskab.

geirangerfjorden
Geirangerfjorden indhyllet i tåge
krydstogt-til-geiranger-fjord
MSC Sinfonia i Geiranger

geiranger fjord

vandfald i geirangerfjorden
Vandfald i fjorden

 

 

Udsigtspost over Geirangerfjorden

Hele den første times tid af vores bustur var der hvidt for vinduerne, man knap nok ane silhuetter.

taage-ved-geiranger

Vores første udsigtspost var på billedet herunder, hvor man kan se Geirangerfjorden i dalen, og se de to krydstogtskibe der ligger til kaj. På grund af tågen kan man ikke se de storslåede omgivelser, men ikke desto mindre et fascinerende syn.

udsigt-over-geiranger-fjord

Dalsnibba

Dalsnibba er en af de populære udsigtsposter i Geiranger-området. Herfra kan du fra toppen af verden (næsten 😉 ) se udover det imponerende landskab.

På grund af tågen så vores udsigt således ud:

taage-ved-geiranger-udsigtspost

Hvor det i godt vejr ville have set sådan her ud:

dalsnibba
Billede lånt fra Visit Norway

Det må siges at være en temmelig markant forskel 😉 Udover at det var tåget regnede det også heftigt, og det var rigtig koldt. Desværre ikke et sted man kunne holde ud at opholde sig mere end et par minutter (og det var der heller ikke grund til i det vejr).

 

Dramatisk landskab

Efterhånden som vi kom lidt væk fra Geirangerfjorden løftede tågen sig, og vi begyndte at kunne ane det dramatiske og rå landskab der foldede sig ud. Det var virkelig eventyrligt, selvom det var en skam at det var så dårligt vejr på turen.

bustur-ved-geiranger

sne-landskab-ved-geiranger
Sneklædt landskab

Vores guide fortalte at der så sent som et par dage før havde været helt fyldt med sne på nogle af de veje vi kørte på.

Det var sjovt at tage på sommerferie, og så ende med at køre i snelandskab og se skisportssteder – lidt noget andet end en tur til syden 😉

dramatisk-landskab-norge
Masser af brusende vandfald på turen

vildt-landskab-ved-geiranger-norge

lille-hus-i-vildt-landskab-norge
En lille fiskerhytte, i et stort landskab

barskt-landskab-norge

soe-med-blaat-vand-geiranger

hytte-i-norge

koere-i-norges-landskab

raat-landskab-i-norge

 

Et stop i Stryn

På vores vej til Hellesylt gjorde vi et stop i den hyggelige, idylliske kommune Stryn. Ved første øjekast var det blot en lille by, men der var overraskende meget aktivitet – formentlig på grund af de mange turister.

Derudover var det et utrolig idyllisk landskab, og bestemt et besøg værd.

strynn-i-norge

Stryn i norge
Klassisk, Norsk landsby

 

Smukke søer

Norge er fyldt med smukke søer, og denne er bare en ud af mange. Så vidt jeg husker hedder denne sø “Oppstrynsvatnet”, og ligger tæt på Jostedalsbreen og Hjelle.

opstrynsvatnet

opstrynsvatnet og geiranger

norsk-by
De søde, klassiske huse bag søen

 

Hellesylt

Da vi efter den lange tur ankom til Hellesylt var vi allerede forsinket, og vi fik derfor ikke mulighed for at gå lidt rundt i fjorbyen og kigge. Det var hurtig ud af bussen og hen til skibet – der så ellers rigtig hyggeligt ud!

vandfald hellesylt
Vandfald i Hellesylt
hellesylt
Hellesylt
msc-sinfonia-i-hellesylt
MSC Sinfonia i Hellesylt

 

Kan det betale sig at tage på bustur?

Rejser du med et krydstogtskib til Norge, og overvejer du dine muligheder for at tage på ture i de enkelte fjordbyer – så vil jeg klart anbefale denne tur i Geiranger og Hellesylt. Eller i det hele taget bare det at komme længere væk end hvad dine fødder kan klare på et par timer.

Der ligger så meget skøn natur og venter lige rundt om hjørnet, så det er faktisk en skam hvis du ikke ofrer lidt penge på at komme ud og se landet. 🙂

Har du et par gode anbefalinger til hvad man skal se i Geiranger og Hellesylt, så tøv ikke med at skriv en kommentar herunder.