Københavns smukkeste gader

magstræde i københavn

Okay den overskrift er løgn, for det her skal faktisk ikke udelukkende handle om de smukkeste gader i København, men også om smukke, små nabolag der findes rundt omkring i byen.

København er en smuk by, punktum. Det er en by der oser af historie gennem dens arkitektur, og det er noget jeg i særdeleshed holder af at læse om, kigge på og opleve selv. Jeg drages af subkulturer, minoriteter og små bydele der kun er for de inviterede, og som derfor er spændende for alle os andre.

Når jeg bevæger mig rundt omkring i Københavns gader, er det altså de små perler jeg kigger efter, og i de sidste år er mange af dem forblevet de samme. De favoritter vil jeg nu dele med dig, og hvis du er turist i København bør du helt sikkert tage ud og opleve disse flotte steder, der ikke er ædt op af moderne byggeri. 😉

 

Nyboder på Østerbro

nyboder i københavn

I Nyboder lader det til de har fundet inspiration zoologisk have og krydderurter, når man ser på navngivningen af deres gader (Krokodillegade, Delfingade, Haregade, Timiansgade m.fl.). Jeg ville personligt gerne sige jeg boede på Krokodillegade, men eftersom jeg ikke er ansat af, eller gift med en i forsvaret kommer det ikke til at ske foreløbig. 😉

Nyboder er et helt unikt område på Østerbro, tæt på Østerbro station og kastellet. Det består af rækker af gule og grå bygninger, der alle ligner hinanden. Det er bittesmå (ligner det, jeg har aldrig været inde i dem)  huse på rad og række. De gule/orange huse kaldes for de gule stokke, og de grå for de grå stokke. Den første bygning blev opført i 1631, hvor der var behov for flere boliger til søværnet og deres familier.

gule og graa stokke nyboder

De gule og de grå stokke i Nyboder

 

doer i nyboder

Søde juledekorationer på dørene i december

 

gule huse i nyboder

Området omkring Nyboder

huse i nyboder

 

 

Brumleby på Østerbro

brumleby paa oesterbro

Brumleby … Kunne det lyde mere som en Astrid Lindgren opfindelse? Det lyder lidt som en drøm, og på mange måder er det også lidt et magisk sted. Det er i hvert fald første gang jeg oplever, at nogle tør sætte en kaninbur ud på gaden – alene det gør Brumleby til et fantastisk sted. 😉

kaniner i brumleby

Tørresnore er spændt ud over græsarealet, højbede står tomme hen efter sidste sommers høst, en far lærer sin lille datter at cykle ude foran huset og et bordfodboldbord er placeret ude på gaden til alles fornøjelse. Kom ikke og sig det ikke er fantastisk, lige midt i en oase på Østerbro – hegnet ind og gemt af vejen.

Går man ned af Østerbrogade lægger du ikke mærke til Brumleby, og det er nu nok meget godt. Får man først bevæget sig derind føles det helt enormt privat. Det er offentlige gader, og alligevel får man indtrykket af det er folks hjem, selvom det er udenfor husene.

Konstruktionen af Brumleby begyndte i 1853 da lægeforeningen ønskede at tilbyde arbejderklassen sunde og billige boliger, som en reaktion på kolera epidemien. I dag er det et særdeles attraktivt område for studerende og små familier, men der er absurd lange ventelister til de små søde huse, så som med så meget i København skal du kende nogen og være heldig. Men det er et besøg værd for dig der er turist.

brumleby huse

brumleby koebenhavn

 

 

 

Olufsvej på Østerbro

olufsvej i københavn

olufsvej på østerbro

Er man til masser af farver er Olufsvej the place to go. Her er der knald på farvepaletten, og det ser simpelthen så hyggeligt ud. Olufsvej er nabo til Brumleby (og Parken), og selvom det er en relativt kort gade, så er det en sand fest at gå ned af.

 

 

 

Gråbrødretorv i centrum

gråbrødretorv

bygninger på gråbrødretorv

I Københavns centrum finder man Gråbrødretorv. Et farverigt område med gamle, skæve bygninger hvor turister og lokale flokkes til om sommeren, for at spise gode bøffer og drikke kold vin om sommeren, i en af de mange restauranter.

Navnet Gråbrødre går tilbage til 1238 hvor Gråbrødrekloster blev opført, for sidenhen at blive revet ned i 1530 – så du behøver ikke kigge efter det. 😉

 

 

Magstræde i centrum

magstræde i københavn

Magstræde er en af de smukkeste gader i København, og det er en gade jeg slet ikke har besøgt nok gange. Gaden summer af det gamle København, og hvis du får en chance for at gå en tur i byen, så tag lige forbi Magstræde – du vil ikke fortryde det!

 

 

Snaregade i centrum

snaregade

Følger du Magstræde kommer du automatisk ind i Snaregade. Gaden er ikke helt så unik som f.eks. Magstræde, men den er stadigvæk knas hyggelig, og er lige nu under konstruktion som så meget andre i København.

 

Christiania

christiania

Mon ikke de fleste kender Christiania, og har en hvis portion fordomme omkring stedet? Faktum er, at Christiania er et af de mest fantastiske steder i København, og at fjerne det ville være en katastrofe. Det er hjemmelavet, autentisk, historie og ganske enkelt unikt. Det er ét af de steder i København hvor du kan gå hen for at få lidt frisk luft. Det kan anbefales at følge stierne rundt på Christiania og væk fra centrum, så bliver der tyndet gevaldigt ud i menneskemængderne, og du har det lidt mere for dig selv.