På tur til det Vestlige Madeira

Da jeg i maj rejste en uge til Madeira foregik det med rejseselskabet Spies. I maj måned var det faktisk kun Spies der sendte turister til Madeira, så valget var taget på forhånd.

Rejser man med et rejseselskab vil man igennem dem kunne booke sig ind på nogle forskellige ture, og jeg valgte at booke en 12 km levadavandring, en tur Nonnernes Dal samt en tur til det Vestlige Madeira. Sidstnævnte kan du læse mere om og se billeder fra herunder.

 

Bustur til det Vestlige Madeira

Turen ud til den vestlige del af øen er en heldagsudflugt med dansk guide, og koster 51 euro for en voksen (i maj 2015) inklusiv frokost. Turen er nøje planlagt med stop der giver plads til tissepauser, kaffepauser og hvor der naturligvis er smukke udsigter.

kort over tur til madeiras vestkyst
Klik for at se kortet i større format

Så snedig som jeg var tog jeg et billede af ruten på et kort der blev sendt rundt i bussen, ellers ville jeg have haft svært ved at huske rækkefølgen 😉

Ruten for turen til det vestlige Madeira så altså således ud:

Funchal > Cabo Girao (havklippen) > Ribeira Brava > Encumeada > O Véu da Noiva (Brudesløret) > Porto Moniz > Paul da Serra (højsletten) > Calheta

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg langt hellere vil tage på sightseeing i bil end i bus – det giver bare en anden type frihed og komfort. Men når nu det ikke er en mulighed, så er en bustur en udmærket måde at komme rundt og se øen på, om end man godt kan være noget træt i hovedet efter en lang dag med kiggen fra side til side, og en guide der fortæller ting nonstop 😉

 

Cabo Girao

Det første sted på dagens tur er Cabo Girao, også kendt som havklippen. Cabo Girao er verdens næsthøjeste havklippe, og de har været så dristige at bygge en skywalk der består af glas, så man kan se direkte ned i havet – 580 meter nede! Det er en anelse grænseoverskridende for de fleste.

Udsigten er dog helt fænomenal, og vi fik den med lidt smukt morgenlys. Heroppe er der et par små turist-butikker hvor man bl.a. kan købe eucalyptus-bolcher – det kan varmt anbefales, de smager virkelig godt. 🙂

udsigt fra cabo girao på madeira
Morgensol ved Cabo Girao
cabo girao skywalk platform
Platformen man træder ud på ved Cabo Girao

 

Ribeira Brava

Fra Cabo Girao går turen mod kystbyen Ribeira Brava, hvis navn betyder “den vilde flod”. At kalde den vild ville dog have været en voldsom overdrivelse, i hvert fald da vi var der. Her var det var mest af alt et lille, brunligt vandløb som man kan fornemme på billedet herunder.

Vores guide fortalte, at der i de sidste par sæsoner på Madeira ikke er kommet nær så meget vand som forventet. Og har det ikke regnet, ja så er der ikke meget gang i floden 🙂

ribera-brava-flod
Ribeira Brava med floden i midten, bortset fra der ingen flod er

Ribeira Brava er en hyggelig lille by som man meget hurtigt kan gå igennem. Derfor er det også mest af alt en kaffe/tisse pause på dagens tur. Det er med tiden blev et slags kryds på øen, da det er her det meste trafik der skal vest eller nord på kører gennem, og derfor er der også mange turister der laver pit stop her.

I byen er der en yndig kirke, Igreja Matriz de São Bento, som er en af de bedst bevarede mindesmærker på øen – og en af de første kirker på øen. Inde i kirken er der gamle, værdifulde flamske malerier der dateres tilbage til sukkerhandlen på øen. Kirken er åben for offentligheden, så man kan sagtens gå ind og tage et kig.

Kirken i Ribeira Brava, Igreja Matriz de São Bento
Kirken i Ribeira Brava
gade i ribeira brava på madeira
En lille gade i Ribeira Brava
ribera-bravo-by
Strandpromenaden ved Ribeira Brava

Der er ingen naturlige strande på Madeira, men det afholder dem ikke fra at forsøge og lave nogle. I Ribeira Brava er de i gang med at anlægge et strandområde – som gjorde at udsigten ikke var lige så fredsommelig og smuk lige på det tidspunkt. Godt skal det dog nok blive 🙂

Fra Ribeira Brava fortsætter turen op gennem bjergpasset Encumeada til 1.007 meters højde, og er det godt vejr kan man se både nord- og sydkysten herfra. Fantastisk smuk tur og et storslået landskab på vejen op.

Et stykke oppe parkerer bussen, og alle får lov til at komme ud og kigge over øen.

Encumeada bjergpas på madeira
Ved bjergpasset Encumeada
Encumeada på madeira
Encumeada til den ene kysts side

 

O Véu da Noiva og Poncha

Fra bjergpasset Encumeada går turen ned af bjerget gennem de små landsbyer og ud mod nordkysten, hvor vi gør et stop ved Brudesløret, lige efter Seixal.

Brudeslør tænker du måske nu?

Ja, brudesløret er det danske navn for O Véu da Noiva, som er et vandfald i klipperne. Det skulle eftersigende ligne en bruds slør, deraf navnet, men da vi var forbi var der ikke meget vandfald over det – muligvis pga. den manglende regn.

O Véu da Noiva brudeslør madeira

På billedet herover kan man lige skimte et lillebitte vandfald i klippen i højre side – men at sige dét var et imponerende syn er nok at presse den. 😉 Til gengæld var det et utroligt smukt stop i sig selv, og landskabet mindede mig om min tur til Nordirland – bare i en mere eksotisk udgave.

O Véu da Noiva brudesløret på madeira

Det er et beskedent stoppested ved Brudesløret, udover den minimale parkeringsplads er der faktisk kun en souvenirbutik. Her sælger de den famøse Poncha, som Madeira er kendt for.

Et glas poncha skulle eftersigende kunne kurere alverdens skavanker, og tager man et par af dem er man sygdomsfri resten af livet. Et glas som ses på billedet herunder kan købes for en euro, og alle vil naturligvis smage mirakeldrikken.

Man kan i øvrigt købe Poncha i storset alle supermarkeder i Funchal. Jeg kunne dog knap nok klemme et halvt glas ned af det, så jeg købte ingen flaske med hjem. 😉

Poncha på madeira
Den gule Poncha er en signaturdrik på Madeira

dyr-paa-madeira

Der skal jo ikke meget til at betage en fotograf som mig, et par kyllinger og jeg er glad. Disse fritgående høns var også at finde ved Brudesløret, på en lille køkkenhave hævet lidt over jorden.

 

Porto Moniz & dødsyg frokost på restaurant Orca

Fra Brudesløret gik turen ud mod den tidligere hvalfangerby Porto Moniz, med de smukke naturlige havbassiner.

Ved Porto Moniz skulle vi spise vores frokost på restaurant Orca, arrangeret af rejseselskabet. Det var ganske tydeligt at denne restaurant er vant til disse arrangementer, for det hele var sat op til os da vi kom, og til næste hold turister. Det virkede fuldstændig fabrikeret.

Det samme oplevede vi på Bali, hvor vi også blev spist af med frokost på den største turistfælde af en restaurant.

restaurant orca porto moniz

Så vidt jeg kunne se i indgangspartiet er det en restaurant der har fået flere ‘priser’, men jeg forstår vitterligt ikke hvorfor:

Maden var smagsløs, grøntsagerne udkogte og brødet knastørt. Tjenerne var praktisk talt hjernevasket til kun at udføre den enkelte opgave de var tildelt, såsom: server én grydeskefuld suppe til en tallerken og videre. Der var ingen hyggelig betjening, bare kold og kynisk forretning.

Jeg må hellere tilføje, at der normalt skal virkelig meget til før jeg klager over både maden og servicen. Kigger man på Tripadvisor kan jeg dog fornemme at jeg er langt fra den eneste der er utilfreds med det.

Note til Spies: Der må simpelthen kunne findes andre billigere og bedre alternativer end restaurant Orca – det er jo nedværdigende for en ø der bryster sig af god mad, at tage turister hen til denne restaurant. Magen til turistfælde skal man lede længe efter.

Mit råd er derfor; undgå den hvis du kan, der findes adskillige andre restauranter i byen.

havbassin i porto moniz

Udsigten fra restaurant Orca fejler dog intet!

Udsigt fra porto moniz
Porto Moniz by

 

Mod højsletten Paul da Serra

Fra Porto Moniz kører vi praktisk talt lodret op med det samme, eller det er i hvert fald en meget stejl stigning 😉 Vi skal op og køre på højsletten Paul da Serra der ligger midt på øen.

I dårligt vejr er denne rute ikke så interessant, fordi man faktisk bare kører i skyer – det gjorde vi, og så ser det ud som herunder: gråt men smukt på sin helt egen måde (Og utrolig koldt skulle jeg hilse og sige).

Skal man på Levadavandring som jeg også var, så er det fra Paul da Serra man begynder sin tur.

paul da serra

 

Calheta med den falske strand

Fra Paul da Serra går turen tilbage mod Funchal hvor vi kører langs kysten, og foretager et sidste pitstop i Calheta. Der er ikke alverdens at komme efter i Calheta. Det er mere eller mindre bare en vej med et par hoteller og lejlighedskomplekser, og den falske anlagte strand naturligvis.

calheta strand på madeira
Billede lånt fra Diario Newspaper

Det ser markant mere eksotisk og lækkert ud på dette billede, end det gjorde da jeg så det real life. Der så det temmelig trist og en anelse beskidt ud – ikke et sted det ville falde mig ind at gå på stranden, eller bruge tid i det hele taget.

Der var dog et par med på turen som sagde de var ved at finde lejlighed i Calheta, så for nogle er den stille lille by nok idyl 🙂

Calheta var som nævnt det sidste stop på ruten, og på dette tidspunkt var jeg også fyldt med indtryk der skulle fordøjes. Selvom man sidder i en bus det meste af tiden, så er hjernen på arbejde med alle de visuelle indtryk der bearbejdes, samt alle de informationer den dygtige guide kommer med.

Alt i alt var det dog en skøn tur, og en fornøjelse at komme ud fra byen, Funchal, og se det fascinerende landskab som i høj grad er det Madeira er kendt for.