Tulipanfestival på Gavnø slot

Så snart de tidlige sommermåneder melder sig, hober det sig op med ting jeg skal se og opleve inden sæsonen skifter. Et besøg på Gavnø slot har været på listen af flere omgange.

 

Det skal du vide om Gavnø Slot

Gavnø slot ligger sydvest for Næstved på sin egen ø ved navn Gavnø, i Karrebæk fjord. Selve parken er 8 hektar, fyldt med fantastiske planter der skifter alt efter sæsonen. Noget af det jeg selv forbinder Gavnø med er tulipaner.

Der er forskellige begivenheder på Gavnø Slot som passer til årstiden. I april og maj er der tulipanfestival, som er det du kan se på de mange billeder herunder. I slutningen af maj kan man sågar komme og grave de mange tulipanløg op, og plante dem i egen have. I juni afholder de veteranbil event, i august er der liljefestival og i december slutter de af med julebazar. Du kan se alle deres events på hjemmesiden her.

sommertulipaner-gavnoe

Jeg kommer der for blomsterne, og dem er der heldigvis rigtig mange af.

Det er en halvpebret pris at betale for indgang, nemlig 100 kr for en voksen. Men det sker så sjældent at jeg ikke har noget imod det. Er man hyppig besøgende i parken kan man få et sæsonkort.

lilla-tulipaner

Tulipaner & sommerfugle

For en der elsker at fotografere blomster er tulipanfestivalen på Gavnø intet mindre end himlen. Så mange farver og former der smelter sammen i ét stort blomsterhav. Gavnø kaldes også for Danmarks smukkeste have.

Udover de mange blomster har de også et sommerfugleland, en sø med frøer, café Tulipanen, Gavnø Klosterkirke, en rosenhave, Afrikanske bjerggeder man kan klappe, den største private malerisamling i Norden, et sørøverland, rhododendronhave, Gavnø Slotsbryggeri, Skjærsommer “legehuset” og masser af smukke havekreationer.

fugle-paa-gavnoe

Se med på billederne herunder, og overvej om du ikke skal tage en smut forbi Gavnø Slot i april og maj, når tulipanerne blomstrer. Det er det hele værd, det kan jeg love 🙂

 

Billeder fra tulipanfestival på Gavnø

det lille lyserøde hus på gavnø slot

Det yndige, lyserøde hus til venstre i billedet hedder Skjærsommer og indeholder en privat dukkesamling. Det er kun en del af dukkesamlingen som består af mere end 3000 dukker og legetøj.

Bindingsværket blev bygget i 1846 til baronesse Julie Reedtz-Thott og hendes brødre der voksede op på Gavnø slot.

flotte-lyseroede-tulipaner
flotte-blomster-paa-gavnoe

Hvert år planterne gartnerne omkring en halv million nye tulipanløg, fra cirka 300 forskellige sorter. Og der er virkelig mange forskellige tulipaner, selv nogle som man ikke forstår hvordan er blevet skabt: Dobbelte, enkelte, høje, lave, krøllede, tofarvede, stribede, frynsede – Jep, de er der allesammen. Ganske fascinerende.

frynsede tulipaner
Tulipaner med frynser eller flossede kanter
Tofarvede tulipaner
Tofarvede tulipaner
smukke lyserøde tulipaner
Smukke, lyserøde Tulipaner

tulipaner-billeder

De mange forskellige tulipansorter har deres egne skilte, såsom “Asger Frederiksen, Hammer” herover.hvide-og-lyseroede-tulipaner

Alle tulipaner er placeret strategisk for at give det mest imponerende syn. Det skal alligevel være nogle gartnere der er gode til at visualisere ting for sig, når man har en halv million tulipanløg der skal placeres bedst muligt 😉

roede-tulipaner

orange-tulipaner

 

De flotte, eksotiske sommerfugle

Fra april til september kommer der hver anden uge 200 nye sommerfugle i sommerfugleland. Deres levetid er kun ca. 14 dage, og derfor kan man godt finde døde sommerfugle rundt omkring i huset, da der dør omkring 50 hver uge i sommerfugle-sæsonen.

sommerfugle-paa-gavnoe

Sommerfuglene stammer fra eksotiske destinationer rundt om i verden såsom Filippinerne, Kina, Afrika, Nordamerika, Indonesien m.fl. Rundt omkring i sommerfuglehuset ligger der halvfordærvet frugt, og det er altså til sommerfuglene som foretrækker denne meget modne frugt.

gavnoe-sommerfuglehus

flotte-sommerfugle-gavnoe

froer-paa-gavnoe

I sommerfuglehuset har man forsøgt at efterligne deres naturlige miljø så meget som muligt, og det betyder bl.a. at der også findes frøer i det fugtige klima.

billeder-fra-gavnoe

closeup-sommerfugl-macro

flot-sommerfugl-gavnoe

 

Sansehaven

I parken på Gavnø er der en sansehave som er inddelt i seks forskellige rum. Disse rum skal repræsentere vores forskellige sanser. For hvert område kan man se hvad det er man træder ind i, altså hvilken sans det skal repræsentere.

Det betyder at du også kan finde en stor køkkenhave med velduftende krydderurter, og alverdens forskellige sommerblomster såsom tidselkugler, ærteblomster osv.

ærteblomster på gavnø
Smukke, farverige ærteblomster
agapanthus og ærteblomst
Ærteblomst og Agapanthus
tidselkugler
Tidselkugler

foraar-paa-gavnoe

kirsebærtræ i blomst

I haven finder man også en af mine personlige favoritter, kirsebærtræet – allerbedst når det er i blomst.

 

sommer på gavnø

lyseroede-sommerblomster                  roser-paa-gavnoe

På Gavnø har de også en rigtig flot rosenhave samt en rosenlabyrint.

 

gavnoe-slot

Et besøg i selve parken kan man godt få et par timer til at gå med, og herefter kan man jo fortsætte med en tur ind på selve slottet. Det er blandt andet her man kan se den store malerisamling, og få et spændende kig ind i de mange rum med møblement der for længst er forsvundet fra danskernes hjem.

Har du endnu ikke besøgt Gavnø Slot, så kan jeg kun varmt anbefale dig at gøre det. Det er et skønt sted for børn såvel som voksne, med underholdning til alle. 🙂